fbpx

Er du ligesom mig stor fan af sushi? Jeg kunne snildt spise det hver eneste dag, hvis ikke det var fordi, det var en rimelig dyr fornøjelse. Og nåå jo – så er der også ret mange kalorier i. En anden grund til at sushi ikke er noget, man bør indtage alt for ofte. Et måltid sushi kan hurtigt løbe op i rigtig mange kalorier. Bare ét stykke sushi indeholder intet mindre end ca. 40 kalorier, og når man ligesom mig sagtens kan indtage 30 stykker sushi, så kan du nok regne ud, at det bliver et kalorietungt måltid.
Men hvis man nu er undervejs i et vægttab, og man stadig gerne vil spise sushi ind imellem, er der så noget sushi, der er bedre end andet kaloriemæssigt? Ja, selvfølgelig er der det, og det får du en gennemgang af lige her.

Bestil sideretter

Hvis du vil spise sushi på en mindre kalorietung måde, så er sideretterne en god idé at bestille et par stykker af. En portion edamamebønner indeholder nemlig ikke særlig mange kalorier, det er den mest proteinrige grøntsag, og den indeholder de sunde fedtstoffer. Du kan også spise misosuppe, som ligeledes er lav på kalorierne.

Gå efter den mest simple sushi

Blandt rullerne og sashimi skal du forsøge at gå efter det, hvor der er færreste ris, da det især er dem, der er kalorie-synderen. Derudover kommer, at mange af rullerne indeholder friturestegte madvarer og smørreost, som selvfølgelig også scorer højt på kalorierskalaen. Da sashimi blot er rå fisk ovenpå ris, er dette en af de absolut mindst kalorierige sushistykker, du kan vælge. Er du mest til rullerne, så gå efter dem, hvor der er agurk i, da agurk næsten kun er vand og ikke indeholer særlig mange kalorier.

Hvad angår fisken, der er i sushien, kan du også vælge den fisk, der er færrest kalorier i:

  • Krabbepinde: Ca. 100 Kcal pr. 100 g
  • Tun: Ca. 121 Kcal pr. 100 g
  • Laks: Ca. 258 Kcal pr. 100 g
  • Makrel: Ca. 289 Kcal pr. 100 g

Husk på, at sushi er med ligesom alt muligt andet mad – det handler om mængde. Fisk indeholder rigtig mange gode fedtstoffer og andre næringsstoffer, som er rigtig vigtige for vores kroppe. Og nyder du sushi – ligesom mig – så skal du også have lov til at nyde det engang imellem selvom du gerne vil tabe dig. Efter denne lille guide håber jeg, at du er lidt bedre rustet til at gå udenom det mest kalorierige på sushimenuen.